Traumer og Traumeterapi

Traumer er vores reaktion på en voldsom hændelse eller erfaring, hvor vi bliver overvældet. Det kan typisk mærkes både fysisk og følelsesmæssigt.

En hændelse eller erfaring kan være traumatisk for ét menneske, mens den samme hændelse ikke nødvendigvis virker traumatiserende for et andet. Forskellen kan blandt andet ligge i, hvordan vi efterfølgende får hjælp til at regulere os tilbage til et mere trygt og sundt sted, og om vi står alene med det, vi har oplevet.

Hvis der ikke er mulighed for at regulere sig tilbage, kan kroppen reagere ved at gå i stå, lukke ned, flygte eller kæmpe. Det kan udvikle sig til overlevelsesstrategier, som sætter sig dybt i os, indtil vi måske begynder at tænke: “Sådan har jeg altid været.”

For at livet ikke kun skal handle om overlevelse, men også kunne opleves som meningsfuldt, nærende og udviklende, kan det være nødvendigt at arbejde med de traumer, der fortsat påvirker os.

I traumeterapi handler det ikke kun om selve hændelsen og det, der skete, men også om, hvordan oplevelsen lever videre i os. Det kan være som overbevisninger, mønstre, følelser, kropslige reaktioner eller måder at være i relation til os selv og andre på.

Da traumer ofte kan mærkes i kroppen, inddrager jeg også kroppen i mine sessioner. Gennem bevægelse, arbejde med relevante positioner, tempo i bevægelser og kropsterapi kan vi undersøge de reaktioner, kroppen bærer på. Målet er at skabe mere regulering og hjælpe dig tilbage til et sted, hvor du bedre kan mærke dig selv og finde mere balance.

Det, der engang har været, behøver ikke at være en styrende del af dig og dit liv for evigt.

Choktraumer

Et choktraume kan opstå efter en pludselig og voldsom hændelse, hvor der ikke var mulighed for at regulere sig i situationen. Kroppen kan reagere med stærkt øget alarmberedskab, og den første reaktion kan være at gå i stå eller fryse fast.

Hvis den kropslige reaktion ikke falder til ro igen, kan vi senere reagere kraftigt på situationer, der minder om den oprindelige hændelse, selv om de er langt mindre farlige.

Har man for eksempel været udsat for en husbrand, kan røglugten fra et bål senere skabe ubehag. Nervesystemet kan registrere noget, der minder om den tidligere fare, og sætte en overlevelsesreaktion i gang.

Foster- og fødselstraumer

Allerede under graviditeten påvirkes vi af de forhold, vi udvikler os under. Moderens fysiske og psykiske tilstand, hormoner, følelser, livsomstændigheder og det, hun indtager, kan have betydning for fosterets udvikling.

Det sker ikke på et bevidst plan, men kroppen og nervesystemet udvikler sig i tæt samspil med omgivelserne.

Måden, vi kommer til verden på, for eksempel ved kejsersnit, fødsel med sugekop eller en kompliceret fødsel, kan for nogle også have betydning for den tidlige kropslige oplevelse af tryghed og kontakt.

Tilknytningstraumer

Hvis barndommen er præget af utrygge relationer, hvor vi mangler at blive mødt, set og accepteret som dem, vi er, kan det få betydning for, hvordan vi senere danner relationer til andre.

Her sker traumatiseringen ofte over længere tid end ved et choktraume. Vi kan lære at tage for meget hensyn, tilpasse os, tilsidesætte egne behov eller have svært ved at tage plads i vores eget liv.

Det kan opleves, som om livsenergien bliver holdt tilbage, og at det bliver svært at udfolde sig frit og være den, man er.

Udviklingstraumer

Manglende støtte i barndommen, for eksempel mangel på omsorg, berøring, øjenkontakt og nærvær, kan have betydning for barnets følelsesmæssige og kognitive udvikling.

Når et barn gennem længere tid mangler stabil kontakt og støtte fra sine omsorgspersoner, kan det påvirke både selvopfattelse, relationer og evnen til at regulere følelser senere i livet.

Transgenerationelle traumer

Vi kan ubevidst bære mønstre og belastninger med os fra vores familie og tidligere generationer. Det kan handle om overbevisninger, følelser, strategier, familiefortællinger, tavshed eller hemmeligheder.

Noget, som oprindeligt hører til tidligere generationers erfaringer, kan komme til at påvirke, hvordan vi selv reagerer og er i livet. Der forskes også i mulige biologiske og epigenetiske mekanismer, men området er komplekst og ikke entydigt.