Angst og uro er som en konstant alarmtilstand i kroppen – en uro, der aldrig helt slipper sit tag. Måske mærker du hjertebanken, anspændthed eller en følelse af rastløshed uden en tydelig årsag? Det kan være, at tankerne kører i ring, og at bekymringer fylder din hverdag? Måske oplever du, at kroppen reagerer med spændinger, søvnbesvær eller en følelse af ikke at kunne slappe af – selv når du prøver og giver dig selv tiden til det?
Angst og uro kan være forårsaget af mange årsager. For nogle er det stress og pres fra hverdagen, der gradvist bygger sig op, mens det for andre kan være gamle oplevelser eller traumer, som stadig lever i kroppen.
Angst er ikke kun en mental tilstand. Den lever i kroppen og kan komme til udtryk som fysiske symptomer, uden at vi altid forstår hvorfor. Ofte handler det om uforløste følelser eller ubalancer, som vi har båret rundt på i lang tid – og som kan være svære at identificere på egen hånd.
I min terapeutiske tilgang ser jeg mennesket som en helhed, hvor krop, sind og sjæl er forbundet. Angst og uro er ikke blot mentale – de er også fysiske reaktioner, som kroppen husker og bærer med sig. Derfor er det vigtigt at arbejde med både sindet og kroppen, når vi vil skabe forandring.
Min metode bygger på en nænsom og helhedsorienteret tilgang, hvor vi i dit tempo undersøger, hvad der ligger bag din angst og uro. Jeg inddrager kroppen i terapien, fordi den ofte bærer på gamle minder og følelser, som vi måske har glemt eller fortrængt. Kroppen husker de oplevelser, vi har været igennem – også dem, vi ikke længere tænker på bevidst. Derfor kan fysiske spændinger, ubehag eller uro ofte spores tilbage til følelsesmæssige eller psykologiske ubalancer.
Vi bevæger os i dit tempo, uden et mål om at "problemløse”. Vi skaber i stedet en tryg proces sammen, hvor du langsomt kan begynde at mærke, forstå og acceptere det, der ligger under overfladen. Hvis vi møder kroppen og sindet med omsorg og accept, bliver det lettere at finde ro i det, som vi mærker.
Det kan føles sårbart at konfrontere sin angst og uro i et terapiforløb, men det er også begyndelsen på en rejse mod større selvforståelse og accept. Hvis du oplever angst og uro og ønsker at arbejde med det i et trygt og nænsomt rum, er du velkommen til at kontakte mig.
Jeg tilbyder en gratis, uforpligtende telefonsamtale, hvor vi sammen kan afklare, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig. Vi vil tale om dine udfordringer, og hvordan et terapiforløb hos mig kan medvirke en højere grad af ro og balance i hverdagen. Ethvert forløb er skræddersyet efter den enkelte: Det er vigtigt for mig at møde dig som menneske – lige der, hvor du er.
© Hilke Tiedemann 2025
CVR: 40644423, Privatlivspolitik